|
Hovedside
|
FN's folkedrabskonvention
I håb om at kunne forebygge fremtidige folkedrab vedtog FN i
1948 en folkedrabskonvention, hvori begrebet folkedrab blev defineret.
Folkedrabskonventionens definition på folkedrab er karakteriseret ved,
at folkedrab omfatter bestemte handlinger, som udføres mod en på forhånd
defineret gruppe, med den specifikke hensigt at tilintetgøre gruppen.
På baggrund af de uhyrlige forbrydelser, som blev begået under det
nazistiske folkedrab på jøderne, vedtog FN i 1948 en
folkedrabskonvention i håb om, at man derved kunne forhindre fremtidige
folkedrab. I konvention defineres begrebet folkedrab juridisk. Det er
denne definition, som i dag anvendes i internationale retssager
vedrørende folkedrab. Dette gælder for eksempel ved den Internationale
Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, International
Criminal Tribunal for the former Yugoslavia, (ICTY), i Haag, som har til
opgave at retsforfølge de ansvarlige bag de mange massakrer og overgreb,
som fandt sted under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i
1990’erne.
Hvad står der i FNs folkedrabskonvention?
Ifølge konventionen er et folkedrab et bevidst forsøg på helt
eller delvist at tilintetgøre en af de fire følgende grupper:
- nationale grupper: defineres som en gruppe af individer,
som har det til fælles, at de kommer fra samme land eller har samme
nationale oprindelse.
- etniske grupper: defineres som en gruppe af individer, som
har fælles kulturel baggrund og taler samme sprog.
- racemæssige grupper: defineres som en gruppe af individer,
som har mange fysiske karakteristika til fælles og altså deler et
genetisk tilhørsforhold.
- religiøse grupper: defineres som en gruppe af individer,
som har samme religiøse overbevisning.
| Forbrydelser mod
menneskeheden |
 |
| I tilfælde, hvor
omfattende forbrydelser, som rettes mod en civilbefolkning, ikke kan
kategoriseres som folkedrab, kan der være tale om forbrydelser mod
menneskeheden. Forbrydelser mod menneskeheden kan for eksempel være
drab, slaveri, tortur og andre umenneskelige overgreb. Folkedrab er
også en forbrydelse mod menneskeheden, men adskiller sig fra andre
forbrydelser mod menneskeheden, i kraft af, at folkedrab indeholder
en særlig intention om helt eller delvist at ødelægge en særlig
gruppe. |
 |
Det er altså ikke alle grupper, som er omfattet af
folkedrabskonventionen, men det betyder ikke, at massemord eller andre
former for overgreb mod grupper, som ikke er beskyttet af FNs
folkedrabskonvention, ikke er strafbart. Her er der nærmere tale om
forbrydelser mod menneskeheden.
I konventionens artikel II defineres folkedrab som enhver af
nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at
ødelægge en af de fire grupper:
- at dræbe medlemmer af gruppen,
- at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig
skade,
- med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke
gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,
- at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler
inden for gruppen,
- med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.
Folkedrab kan være andet end at slå ihjel
I henhold til FN-konventionen kan man altså også tale om et
folkedrab, selvom den pågældende gruppe ikke direkte udsættes for mord.
Det betegnes også som folkedrab, hvis man for eksempel påfører en gruppe
så svære livsbetingelser, at det bliver umuligt for gruppens medlemmer
at overleve. Et eksempel på dette er de omfattende deportationer under
det armenske folkedrab, hvor tyrkerne drev tusindvis af armeniere ud i
den syriske ørken og overlod dem til intet andet end sulten.
Politiske og sociale grupper ikke beskyttet af konventionen
De endelige formuleringer i FNs folkedrabskonvention var et
resultat af mange og lange forhandlinger mellem medlemslandene, som hver
især havde særlige ønsker. Konventionen er derfor præget af mange
kompromiser og ikke mindst udeladelser. De hårde forhandlinger om den
endelige ordlyd i konventionen var formentlig resultat af, at de enkelte
medlemslande frygtede, at de selv ville kunne blive anklaget for
folkedrab. Et eksempel er Sovjetunionen, som kæmpede hårdt for og også
lykkedes med at holde politiske og sociale grupper ude af konventionen,
hvilket med stor sikkerhed skyldtes, at man i Sovjetunionen forfulgte
blandt andet politiske modstandere af regimet. Et andet eksempel er USA,
som først stadfæstede konventionen i 1988. Der gik altså 50 år fra
konventionens tilblivelse indtil verdens mægtigste magt tiltrådte
konventionen, og årsagen til dette skal formentligt findes i, at USA
frygtede, hvordan deres behandling af den sorte amerikanske befolkning
ville blive takseret i forhold til konventionen.
Svært at bevise en hensigt
Der er siden FN-konventionens tilblivelse blevet påpeget en
række problemer ved konventionens definition på folkedrab. Et af de mest
væsentlige er spørgsmålet om gerningsmandens hensigt. For at man kan
dømme nogen for folkedrab, skal man kunne bevise, at gerningsmanden har
haft til hensigt helt eller delvist at ødelægge en gruppe. Dette kan
være meget svært, da det ofte er nemmere at bevise, at forbrydelserne
har fundet sted, end hvilken hensigt det lå bag. Et eksempel er
Holocaust, hvor man aldrig har fundet en egentlig ordre fra Hitler
omkring iværksættelsen af folkedrabet på jøderne, selv om Holocaust
hører til blandt de mest veldokumenterede folkedrab. Måske har en sådan
ordre aldrig eksisteret, men i mange tilfælde ved man, at vigtige ordrer
er blevet destrueret, fordi gerningsmændene derved dækker over sig selv.
Spørgsmålet om helt eller delvist
Et andet problematisk aspekt ved definitionen på folkedrab er
formuleringen om, at gruppen skal ødelægges ”helt eller delvist”. Det er
nemlig uklart, hvad dette betyder. Betyder det, at der også kan være
tale om folkedrab, hvis man kun slår en meget lille del af gruppen
ihjel, eller findes der i konventionen en underforstået minimumsgrænse?
Samtidigt rejser det spørgsmålet om, hvorvidt det skal være et bestemt
udsnit af gruppen, som eksempelvis lederne, som udryddes, eller om det
er ligegyldigt. Konventionen giver ingen svar på disse spørgsmål, og
åbner derfor op for forskellige tolkninger. Retssagen mod den bosnisk
serbiske kommandant Radislav Krstic ved den Internationale
Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien er et eksempel på,
hvordan man i international lov har tolket spørgsmålet om helt eller
delvist. Krstic blev i 2004 dømt for folkedrab i forbindelse med
massakren på 7.000 bosniske mænd og drenge i den bosniske by Screbrenica
i 1995, og dommen er viser, at det er muligt at blive dømt for
folkedrab, selv om ofrene kun udgjorde en relativ lille del af den
bosniske muslimske befolkning på ca. 1,8 millioner.
Hvorfor betyder kategoriseringen noget?
Hvorvidt man kategoriserer forbrydelser som folkedrab eller ej,
kan have betydning både under og efter selve folkedrabet.
Det internationale samfund, som for eksempel FN, er ikke juridisk
forpligtet til at gribe ind, men inden for de senere år, har man set en
tendens til at det internationale samfund føler sig moralsk forpligtet
til at skride til handling i situationer, hvor der er tale om folkedrab.
Derfor er mange lande også meget forsigtige med at bruge betegnelsen
folkedrab. I forbindelse med det internationale samfunds ageren spiller
også pressen en fremtrædende rolle, da en massiv pressedækning af et
folkedrab kan være med til at lægge pres på politikerne. Under
folkedrabet i Rwanda greb det internationale samfund ikke ind, og
årsagen hertil skal formentlig findes i, dels at ingen i det
internationale samfund var villige til at kalde det folkedrab, dels at
situationen i Rwanda kun i begrænset omfang tiltrak sig pressens
opmærksomhed.
Efter folkedrabets ophør kan det være vigtigt for de overlevende og
ofrenes pårørende, om man kalder bestemte overgreb for folkedrab, da
anerkendelsen af ofrenes lidelser er større ved folkedrab. Det kan
desuden få betydning i forhold til det juridiske efterspil efter en
række overgreb mod grupper. I henhold til international lov er folkedrab
ikke værre end andre forbrydelser, men der er indenfor de seneste år
blevet afsagt en række domme, som peger i retning af, at folkedrab
regnes for den værste forbrydelse af alle. Der er nemlig tendens til, at
der idømmes højere straffe, i retssager om folkedrab i forhold til
retssager, som vedrører andre forbrydelser mod menneskeheden.
Kilder: Folkedrabet.dk
|
|
|
|
|
